Test af fotobog fra Smartphoto

Fotobog – Smartphoto

Fotobogen fra Smartphoto har skarpe billeder og en flad åbning, men er en anelse dyr.

av Christian Slot #Diverse #Smartphoto
8.1

Plukket fra vores stortest af fotobøger i Komputer for alle nr. 12, 2017:

Fotobogen fra Smartphoto har et hårdt og blankt omslag. Ved første øjekast  ser ryggen ud til at være lidt blød, men inden i gemmer ryggen på den smarte finesse; at siderne har såkaldt flad åbning. Det betyder, at billeder, som er bredt ud over to sider, ikke bøjer ind i midten. Bogens billeder ligger derfor helt fladt, når bogen er åben. Papiret er halvblankt med en lidt nubret overflade, der minder om fotopapir. Der er fine detaljer i de skarpe billeder, og farverne er fine, men en anelse lyse. Det gælder også hudtoner. Her måtte kontrasten gerne være lidt kraftigere. Sort-hvid står rent og flot uden farvestik.

Det gør ikke noget, at Smartphoto ikke har et program, du kan hente til computeren, for browser-designprogrammet, der har et moderne og simpelt udtryk, fungerer enormt godt og kører stabilt, når du redigerer din fotobog. Du kan vælge at designe fotobogen selv, eller du kan få hjælp af Smartphoto. En smart feature er, at du kan vælge at importere billeder fra sociale medier eller foto-services som Facebook, Google Fotos eller Flickr. I online-værktøjet har du mulighed for at indsætte alskens symboler, rammer og at tilføje forskellige effekter til dine billeder. Det kostede os 60 kroner at få bogen leveret i mat papir – noget, som er gratis hos konkurrenterne.

I testen ankom bogen 17 dage efter bestillingen, hvilket ifølge Smartphoto skete  en fejl hos Post Nord. Vi bestilte en ny bog, der kom til tiden.

+ Skarpe billeder, flad åbning
+ God online-redigeringsprogram
– En anelse dyr
– Billederne mangler kontrast

Conclusion

Det er en fornøjelse at arbejde i Smartphotos online-værktøj. Billedkvaliteten er god, men billederne mangler kontrast.

Spesifikasjoner

Merke
Smartphoto
Produkttype
Fotobog
Mål
A4, mat